
Hvad foregår der inde bagved?
På Nordkystens Dyrehospital har vi altid sat sikkerhed, tryghed og kvalitet højt, når vi taler om vores klinikindretning, hvor varme, harmoni og god tid præger vores modtagelsesrum. For at tage lidt af mystikken fra vores klinikdel har vi lavet denne information med billeder fra alle rummene.
I brochuren kan du se billeder fra alle vores rum på dyrehospitalet.
Er klinikdelen ligeså stor som venteværelset og receptionen?
Nej, den er større! Hele hospitalet er på ca. 700 m2. Heraf er klinikdelen på 450 m2 og vores reception, Petshop og venteværelse er på ca. 250 m2. Vores klinik del består af mange mindre enheder:
- Konsultation
- Stillerum
- Laboratorium
- Forberedelses station
- Tandbehandlings lokale
- Røntgen lokale
- Operations lokale
- Indlæggelses lokaler
- Vagtrum
- Fysioterapi og badelokale
Derudover er der lager, teknikrum, kontorer og frokoststue.

Konsultation
Vores konsultations del består af 3 lokaler, hvor den ene er forbeholdt til katte. Denne konsultation ligger i direkte forbindelse med et separat venteværelse for katte og vores indlæggelses afdeling for katte. Dette er en del af vores godkendelse som international Guldkatteklinik. Alle vores konsultationer er indrettet, således at det er mest behageligt og trygt for både dyr og ejer. Der er bl.a. feromon duftspredere sat op, hvilket beroliger dyrene bedst muligt.
Stillerum
Dette rum er indrettet som en hjemlig dagligstue med bibliotek, sofa og billeder på væggen. Her kan vi i fred og ro tale sammen om behandling og meget andet, når dit dyr har været indlagt hos os. Det er også dette rum, som vi bruger, når det sidste farvel skal siges. Der vil være god tid til at tage afsked i dette trygge og varme rum.

Forberedelses afdeling
Som centrum for hele vores klinikdel har vi 2 store forberedelses stationer. Her bliver dyrene undersøgt og forberedt til operation og nærmere undersøgelser, ligesom det er her, at alle usterile behandlinger foregår såsom bidsår, bylder, ørerens o.l. Fra disse stationer kan vi se hele klinikdelen, hvilket giver en god sikkerhed og et perfekt overblik. Ved begge stationerne er der bedøvelses- og overvågningsudstyr.
Laboratorium
I vores laboratorium kan vi foretage langt de fleste analyser af blod, urin og fæces indenfor meget kort tid med vores avancerede IDEXX maskiner. Derudover har vi stor erfaring og ekspertise i celleundersøgelser, sædanalyser og andre specialundersøgelser. Der er enkelte undersøgelser, som ikke kan foretages i vores laboratorium, og her samarbejder vi med et stort laboratorium, hvor vi som regel har resultater indenfor meget kort tid.

Tandbehandlings afdeling
Vi har en meget avanceret tandbehandlingsstation, som fuldstændig ligner en human tandklinik. Her kan vi udføre alle almindelige samt avancerede tandbehandlinger. Vores tandrøntgen udstyr er digitalt og topmoderne, og vi holder os hele tiden opdateret på de nyeste behandlinger.
Røntgen afdeling
I vores røntgen lokale har vi et moderne digitalt røntgenapparat. Derudover har vi også et nyt endoskopi apparat, hvor vi kan foretage kikkertundersøgelser af bl.a. luftveje, spiserør og mave samt endetarm. Vi kan også foretage alle former for ultralydsscanninger, og vi har lige skiftet vores gamle ultralydsscanner ud med en top moderne og meget avanceret ultralydsscanner. Således kan vi foretage drægtigheds- og hjertescanninger og alle andre former for scanning.

Operations lokale
I vores operations rum har vi 2 operationsborde. Med vores operationsudstyr har vi mulighed for at foretage alle typer af operationer, som vi har meget stor erfaring i. Vi foretager bl.a. de fleste typer af led- og knogleoperationer, sterilisationer og kastrationer, avancerede operationer i bryst- og bughule, diskusprolaps operationer og meget andet. Lige udenfor operationslokalet er vores operationshåndvaske, hvor kirurgerne kan gøre sig klar til operation. Alle vores operationer foregår med hue, maske, operationsdragt samt handsker.
Indlæggelses lokaler
Vi har separat indlæggelse for hunde og katte. Dette er for at undgå stress, og det medfører meget roligere dyr, især for kattenes vedkommende. Hundene er for de store hundes vedkommende enten i store rum med varme i gulvet eller på en madras i forberedelses rummet, og for de mindre hunde i mindre bure med varmepuder, tæpper og legetøj. Kattene har deres eget værelse, hvor der er opvarmede bure med hule, liggeplads, bakke, tæpper og legedyr. I værelset er der et forberedelses- og behandlingsbord, således at de ikke kommer i nærheden af hundene. Der er også feromon duft, som beroliger kattene.

Fysioterapi lokale
Vi kan fra juni 2021 tilbyde fysioterapi på Nordkystens Dyrehospital. Dette er en stor hjælp for mange dyreejere, som før har skullet til København for at få fysioterapi til deres dyr. Marie-Louise er uddannet hunde-rehabiliteringsteraupeut, hvor hun kan stå for genoptræning efter operation samt behandling af hunde med kroniske eller akutte skader på ryg, muskler, sener og led.
Vagtrum
I vagtrummet er der mulighed for at overnatte, hvis vi har alvorligt syge dyr, som kræver ekstra pleje natten over.
Hvad med sikkerheden, når mit dyr er bedøvet?
Som nævnt sætter vi sikkerhed og god tid meget højt. Vi bruger tid på at checke dyrene grundigt igennem, og vi anbefaler blodprøver, inden vi bedøver. Vi bruger de mildeste og bedste bedøvelses midler, og vores anæstesi udstyr er meget sikkert. Vi bruger altid bedøvelse, hvor dyret intuberes og får ilt og bedøvelsesmiddel via en slange i luftrøret. Dette kan virke kompliceret, men det er den mest sikre metode. Under hele bedøvelsen er dyret tilkoblet avanceret apparatur, som måler respiration, blodtryk, iltmætning, hjerteslag samt meget andet, og dette overvåges af en sygeplejerske, som foretager målinger og justeringer, således at dit dyr er i sikre hænder.
Du kan downloade hele brochuren her.