Hvad er korsbåndet, og hvad sker der, når der sker skade på det?
Korsbåndet, også kaldet cruciatum ligamentet, er faktisk 2 senebånd, som sidder fast på lårbenet og skinnebenets ledfladerlige i midten af knæleddet, således at de danner et kors set fra siden af. Disse ligamenter holder leddet stabilt på samme måde som et kryds bagpå en reol. Når der så kommer en overrivning af det ene ligament, så skal man forestille sig, at man fjerner det ene kryds på reolen –reolen vælter til den ene side. Hvis det samme sker i knæet, så bliver det ustabilt. Det er hyppigst det forreste korsbånd, som bliver beskadiget. Det forreste korsbånd (craniale cruciatum) hæfter bagest på lårbensknoglen og forrest på skinnebensknoglen, og hvis det går i stykker, så kan skinnebenet bevæge sig fremad i forhold til lårbenet. Denne bevægelse bruges også til at stille diagnosen, se senere.
Knæet er et kompliceret led, således er der også 2 bruskstrukturer kaldet menisker i knæet. Disse sidder på hver sin side af korsbåndet og bliver holdt fast af forskellige ledbånd og virker som stødpuder i knæet. Da disse kan beskadiges i forbindelse med korsbåndsskader, så bliver de også undersøgt ved en operation. Knæskallen (patellae) samt flere ledbånd og sesamknogler er også en del af knæet.
Hvilke hunde får korsbåndsskader?
Alle hunde kan opleve korsbåndsskader, men specielt følgende hunde er disponeret:
- Store hunde over 15 kg
- Overvægtige hunde
- Lidt ældre hunde over 5-6 år
- Hunde med meget stejle knæ (Boxer, Rotweiler, Retriever, Chowchow)
- Hunde med kroniske ledproblemer
- Meget aktive hunde og arbejdshunde
Typisk vil store overvægtige hunde også have større chance for, at det andet knæ får problemer senere.
Hvad er symptomerne på korsbåndsskade?
Pludselig opstået halthed på det ene bagben, specielt efter aktivitet, er det klassiske symptom. Ofte vil hunden holde benet oppe og kun lige røre underlaget med tåen. Der kan komme en blød og øm hævelse på indersiden af knæet.
Hvordan stiller dyrlægen diagnosen?
Det kliniske billede med pludselig halthed efter aktivitet giver mistanke om denne lidelse. Ved undersøgelse vil der være ømhed og hævelse i knæet, og herefter vil vi anbefale en nærmere undersøgelse i fuld bedøvelse.
Ved denne undersøgelse vil vi prøve stabiliteten i knæet, da dette ikke er muligt på en ikke-bedøvet hund. Undersøgelsen kræver nemlig total afslappet muskulatur. Den prøve, som vi foretager, kaldes en ”skuffebevægelse”. Navnet kommer af, at man ved at holde på lårben med den ene hånd og på skinneben med den anden hånd prøver at skubbe de 2 knogler frem og tilbage i forhold til hinanden. I et normalt knæled vil der ikke være nogen bevægelse, mens ved en korsbåndsoverrivning vil der være en tydelig bevægelse af skinnebenet fremad i forhold til lårbenet (husker du det med krydset bagpå en reol fra tidligere?). Dette beskrives som en skuffe, som åbnes og lukkes, deraf navnet. I nogle tilfælde kan der være tale om en delvis overrivning, og her vil bevægelsen være mindre eller slet ikke. Disse tilfælde er lidt sværere at diagnosticere end de totale overrivninger, da der kan være andre tilstande i knæet, som minder om det.
Der er andre undersøgelser, som kan hjælpe med den rigtige diagnose, samt vurdere, om der er følgeskader, og disse er røntgenundersøgelser samt undersøgelse af ledvæske. Nogle klinikker tilbyder også kikkertundersøgelse og CT scanning af knæet.
Hvilke behandlinger er der?
Korsbåndsskader kan behandles enten medicinsk eller operativt.
Medicinsk behandling: Hos mindre hunde og katte kan man overveje medicinsk behandling og ro i 4-6 uger. Dette kan give et tilfredsstillende resultat, men man skal være opmærksom på, at et korsbånd uden stabilitet har meget svært ved at hele naturligt, og man kan ikke altid regne med god stabilitet efterfølgende. Risikoen for kroniske forandringer i knæet med slidgigt og meniskskader vil derfor være forøget.
Operativ behandling: Hos større hunde over 10 -15 kg vil vi altid anbefale operation. Der findes i dag flere typer operation, hvor man i hvert tilfælde vurderer, hvilken operation, som passer bedst til hundens størrelse, vægt samt knæets vinkel.
Udvendig forstærkning: Den enkleste operation er en forstærkning med en kraftig nylonsutur på ydersiden af knæet. Denne type operation anbefaler man primært til hunde under 15 kg.
TTA og TPLO operation: Der er udviklet operationer, hvor man ændrer knæets vinkel, således at der ikke er noget træk fremad i knæet og dermed ingen belastning på det ødelagte korsbånd. Ved disse operationer ”skærer” man i knoglen på forskellig vis, og der er dermed også større risiko for komplikationer.
Rekonstruktion af korsbånd (VetLig/Z-Lig): Fra gammel tid har man forsøgt at rekonstruere selve knæbåndet på forskellig vis, og tilbage i 7’erne og 80’erne forsøgte man at lægge muskelfascier(det seje i en bøf!) ind i knæleddet som en erstatning for korsbåndet. Denne operation hed ”Over the top” og blev brugt i mange år. I dag er der en helt ny teknik, hvor man har udviklet et kunstigt ledbånd, som er stærkere end det oprindelige korsbånd. Via borekanaler i knoglerne ved knæleddet sættes dette ledbånd ind som en erstatning for det oprindelige korsbånd og sættes fast med specielle skruer. Det smarte ved dette korsbånd er, dels at det følger den oprindelige struktur og dermed giver en god stabilitet, og dels at det kunstige ledbånd er sammensat på en måde, således at det gamle korsbånd kan ”gro” ind i det, og derved danne et nyt korsbånd. Denne teknik kaldes for Vet-Ligeller Z-Lig, og på Nordkystens Dyrehospital har vi taget specialkurser i denne teknik, således at vi kan udføre den. Denne operation giver som sagt en rigtig god stabilitet i knæet og en hurtig heling og brug af benet igen. Da selve det kunstige ledbånd er meget dyrt, så er operationen også i den dyre ende, men giver til gengæld bedre resultater med mindre komplikationer end de andre teknikker.
I brochuren kan du se et røntgenbillede, hvor der med røde streger er vist, hvordan et nyt korsbånd sidder.
Hvad kan der gøres efter en operation?
For at operationen kan blive en succes, kræver det, at man foretager genoptræning kombineret med smertebehandling. Genoptræningen vil typisk starte med massage og passive bevægelser af benet i hvile de første 1-2 uger, og når operationssåret er helet, vil man kunne starte med anden fysioterapi som f.eks. vandtræning. Som supplement til dette kan man foretage laserbehandling af leddet sammen med medicinsk smertebehandling. På Nordkystens Dyrehospital kan vi tilbyde både laserbehandling og fysioterapi behandling.
Kan min hund blive rask efter en korsbåndsskade?
De fleste hunde kan blive helt raske efter en korsbåndsskade, hvis de bliver behandlet hurtigt og får den rigtige efterbehandling med fysioterapi.
Hvis man venter længere tid, inden man får behandlet skaden, så kan der komme skader i leddet, som ikke kan rettes op, og det vil give slidgigt og dermed kroniske smerter. Og hvis man ikke foretager en god efterbehandling med fysioterapi, så vil resultatet efter operationen være et længere forløb med et dårligere resultat. En stor, overvægtig hund med en dårlig kondition vil også have et dårligere resultat. Derfor vil et vægttab og træning have stor betydning for disse hunde.
Du kan downloade hele brochuren her.