Hvad er en normal drægtighed?
En normal drægtighed varer typisk ca. 63 dage efter parring. Hvis tæven er parret over flere dage, så kan det være et problem at vurdere det forventede fødselstidspunkt. Et godt råd er at tage morgen- og aftentemperaturen på tæven i hvile allerede 14 dage før forventet fødsel og skrive det ned i en kalender. Når temperaturen falder mere end 1 grad, f.eks. fra 38,4 til 37,3, så kan man regne med, at fødslen starter indenfor 24 timer.
Hvornår er der problemer?
Der opstår problemer hos ca. 5 % af alle fødsler, dog er der tilstande, hvor der er større problemer.
- Overvægtige hunde i dårlig kondition
- Gamle hunde
- Høj alder (mere end 4 år) ved første kuld
- Meget små og store hunde
- Brachiocephale hunde, som f.eks. bulldogs, pekingeser, mops o.l.
- Hunde med få eller mange hvalpe i livmoderen
Hvornår skal jeg reagere?
Man skal reagere, hvis der er gået mere end 65 dage efter parring. Så har dyrlægen mulighed for at undersøge, om der er hvalpe, om de er levende, og hvornår fødslen kan forventes at gå i gang. Hvis temperaturen er faldet 1 grad eller mere, så skal du reagere, hvis der ikke er sket noget efter 24 timer.
Når fødslen er gået i gang, så skal du reagere i følgende situationer:
Inden første hvalp er født:
- Uro/rastløshed i mere end 12 timer
- Kraftige veer i mere end 30 minutter
- Fostervand er gået/fosterhinde i skeden i mere end 2 timer
- Grønsort udflåd
- Veer, ikke konstante, i mere end 4 timer
Efter 1. hvalp er født:
- Veer, ikke konstante, i mere end 4 timer
- Kraftige veer i mere end 30 minutter
- Fosterhinde i skeden i mere end 2 timer
- Ingen veer i mere end 2 timer
Kan jeg selv gøre noget?
Inden fødslen kan man gøre det meget nemmere for tæven, hvis man har holdt den i god foderstand og form. Man behøver ikke at give tæven mere mad eller forskellige tilskud, dette kan tværtimod have den modsatte effekt. Almindeligt foder i hele 1. halvdel af drægtigheden og tilsætning af lidt hvalpefoder i slutningen, så er det fint. Hvis fødslen har svært ved at komme i gang, eller den er gået i stå, så kan man
prøve at gå en tur med tæven for at sætte lidt gang i det. Hvis dette ikke lykkes, så skal man kontakte sin dyrlæge.
Hvornår foretager man kejsersnit?
Den enkelte dyrlæge vil vurdere, hvornår det er tid til at foretage kejsersnit. Det vil ofte være en afvejning af tævens tilstand, antallet og størrelsen af hvalpene, hvor længe tæven har været i fødsel og mange andre faktorer. Vi vil ofte vurdere fødselsgangen for at se, om der er passage, og om der er en hvalp i fødselsgangen, og om den ligger rigtigt. Normalt kan de komme ud både forlæns og baglæns, dette er hyppigt ikke et problem. Men hvis de ligger på tværs, er man nødt til at rette dem ud eller foretage kejsersnit. Vi kan også foretage ultralydsscanning for at vurdere antal, og om de er levende. Dette er hyppigt foretaget i løbet af drægtigheden, hvor man så har et antal, men det kan være nødvendigt at gentage denne undersøgelse for at vurdere, om de alle stadig er levende. Der kan blive tale om, at man giver noget medicin for at stimulere veerne, men hvis fødslen har stået på i længere tid, og der stadig er mange hvalpe tilbage, så vil man foretage kejsersnit. Generelt kan man sige, at hvis der er risiko for tæve og hvalpe, så vil man foretage kejsersnit.
Hvordan foretages kejsersnittet?
Tæven skal være bedøvet under dette indgreb, og der findes i dag mange skånsomme bedøvelsesmetoder, således at hvalpene er så lidt påvirket som overhovedet muligt. Indgrebet foretages med et snit fra navlen og bagud, og via dette snit tages hvalpene enkeltvis ud af livmoderen. Hvalpene tørres, der fjernes fostervæske fra luftvejene, der gives eventuelt ilt og forsigtig massage, og når der er vejrtrækning (læs : tydelige pibelyde!), så lægges de i en varm kasse. Livmoderen undersøges for skader, og derefter syes den sammen. I nogle tilfælde vælges at sterilisere tæven samtidig, hvis hun ikke skal have flere hvalpe. Bugen syes sammen i 3-4 lag, og alle lag af tråde er gemt i vævet, således, at hvalpene ikke stikker sig på dem eller får dem i munden, når de skal amme.
I brochuren kan du se billeder af et kejsersnit.
Får jeg tæven hjem med det samme?
Da det er vigtigt, at hvalpene får mælk hurtigt, og at tæven er i vante omgivelser, så kommer hun hjem lige efter operationen. Derhjemme skal du sørge for, at hvalpene bliver lagt til patterne, således at de kommer i gang med amningen hurtigt. Tæven vil være lidt groggy og usikker i 12-24 timer efter operationen, og her er det vigtigt at være hos hende og hvalpene. Det er også vigtigt, at hvalpene holdes varme og tørre. Du skal også veje hvalpene hver dag. Det første døgn kan de tabe sig ca. 10 %, men derefter skal de tage på hver dag. Hvis der er hvalpe, som ikke tager på, eller ikke vil amme og virker slappe, så skal du kontakte os.
Generelt dør ca. 30 % af alle hvalpe enten i forbindelse med fødslen eller indenfor de første 14 dage. Og man skal ikke bruge sin energi på syge og slappe hvalpe, da det kan give bagslag senere. Ofte har de medfødte defekter eller sygdomme, og selvom man får dem til at overleve med behandling, så vil man tit stå med ulykkelige hvalpekøbere senere, som har problemer med deres nye hvalp, og måske skal have den aflivet.
Hvordan sikrer jeg en god oplevelse og et sikkert forløb?
Vi kan hjælpe dig med dette! Således har vi en opdrætterpakke, hvor vi tager dig i hånden allerede inden parringen, hvis du ønsker dette. Dette er med undersøgelse af det optimale parringstidspunkt samt evt. inseminering. Derefter er der scanninger under drægtigheden samt hjælp på fødselstidspunktet. Når fødslen er overstået, undersøger vi tæve og hvalpe og aftaler behandlinger med ormekure. Når hvalpene er ca. 7 uger, så er der sundhedseftersyn, mærkning med registrering samt vaccination, og i denne forbindelse får du en taske med hvalpemappe, sundhedsattest, forskellige papirer/brochurer samt vores blad ”Alt om din hund og kats sundhed” til de nye hvalpeejere. Du kan læse meget mere om denne pakke på vores hjemmeside.
Du kan downloade hele brochuren her.