Hvad er alternativ behandling?
Der er ikke en entydig definition på alternativ behandling, men kan nemmest forklares med behandling, som ligger udenfor den konventionelle medicinske og kirurgiske behandling, og hvor mange af behandlingerne foretages af ikke uddannede personer.
Hvilke behandlinger er alternative?
Der er mange forskellige muligheder i dag, men for lige at nævne de mest almindelige:
- Akupunktur
- Guldbehandling
- Homøopati
- Naturmedicin og kosttilskud
- Ayurveda
- Kranio-sacral terapi
- Massage
- Laserbehandling
- Healing
- Ostepati
- Fysioterapi
- Zoneterapi
Hvilke alternative behandlinger bruges hos dyrlæger?
Dyrlæger har gennem mange år faktisk været meget åbne overfor alternative behandlingsformer. Således har akupunktur, kiropraktik og fysioterapi været en integreret del af vores behandlingsmuligheder i mange år, og dyrlæger var de første til at tilbyde guldbehandling af ledsmerter.
De mest almindelige alternative behandlingsmuligheder, som tilbydes hos mange dyrlæger i dag, er:
- Akupunktur
- Guldbehandling (Goldtreat)
- Homøopati
- Naturmedicin og kosttilskud
- Laserbehandling
- Fysioterapi
- Kiropraktik
Hvad tilbyder I på Nordkystens Dyrehospital?
Vi tilbyder disse behandlingsmuligheder:
- Akupunktur
- Goldtreat
- Fysioterapi
- Laserbehandling
- Naturmedicin og kosttilskud
Goldtreat
Denne behandling startede som guldakupunktur tilbage i 1986 på Ålborg Dyrehospital, hvor dyrlæge Mogens Hansen var med til denne opstart. Behandlingen er udviklet meget siden, således at den i dag er systematiseret
under navnet Goldtreat.
Goldtreat metoden skal man være certificeret for at bruge, og udover en klinik i Hillerød er vi de eneste i Nordsjælland, som tilbyder denne behandling. Goldtreat bruges i tilfælde, hvor der er smertefulde led- og ryglidelser. Behandlingen går ud på, at man under bedøvelse indfører enten små guldstykker omkring eller i leddene. Derved frigives små mængder af guldioner, som har en positiv virkning på inflammationen i området/leddet, således at der kommer en smertelindring. Gennem mange år har man samlet dokumentation, og den viser, at 70 – 90 % af de behandlede dyr har reageret positivt på behandlingen.
Det gode ved denne behandling er, at der ikke er nogen kendte bivirkninger, hvilket man kan se med medicinsk og kirurgisk behandling.
Vi har mere end 30 års erfaring med guldbehandling af hunde og katte.
Du kan læse mere på www.goldtreat.com
På billedet til højre foretager Dyrlæge Mogens Hansen en Goldtreat behandling på en hund med hofteledsdysplasi.
Fysioterapi
Dette er en anerkendt behandlingsmetode, som er kendt af alle mennesker, som har haft ondt i ryggen, en frossen skulder eller anden smerte i led og muskler. Hos hunde og katte bruges det ofte som genoptræning efter en skade i bevægeapparatet. Bevægeapparatet er hele rygsøjlen og alle lemmer, og det vil sige alle led, muskler, sener og ledbånd i disse strukturer.
Fysioterapi kan også sagtens bruges forebyggende både hos ældre og yngre dyr. Selve behandlingen foregår med forskellige øvelser, som enten kan være med eller uden hjælpemidler såsom balancebrædder, bolde, løbebånd samt forhindringer. Der kan også indgå vandterapi, enten i form af et badebassin eller en waterwalker, som er et avanceret løbebånd under vand. På Nordkystens Dyrehospital kan vi fra sommeren 2021 tilbyde fysioterapi som de eneste i Helsingør området. Faktisk skal man i dag helt til Hillerød for at få
fysioterapi til sin hund eller kat.
Akupunktur
Dette er en meget gammel kinesisk behandlingsmetode, som baseres på et mere holistisk billede af dyret. Således løsner eller styrker man forskellige meridianer i kroppen ved at indføre små nåle i bestemte punkter i disse meridianer. Derved flyder livsenergien, chi, nemmere gennem meridianerne, og derved styrkes kroppen naturligt, og bekæmper derved sygdomme bedre. Vi har gennem 30 år brugt akupunktur i vores behandling, især ved sygdomme i leddene og ryggen.
Laserbehandling
Vi har i de sidste 8 år tilbudt laserbehandling med avanceret laserapparat. Laserbehandling bruges typisk ved ryg- og ledlidelser, operationssår, dårligt helende sår, ørelidelser, tandkødslidelser og hævelser i hud. Behandlingen fungerer ved at aktivere cellerne i området, således at de arbejder mere aktivt, og derved fjerner hævelse samt aktiverer heling i området. Derfor kan laser ikke bruges ved kræft, da cellerne aktiveres yderligere og dermed kan vokse og eventuelt sprede sig.
Naturmedicin og kosttilskud
Indenfor mange sygdomme kan man med fordel supplere kosten med et tilskud, som har gavnlig effekt.
Vi kan tilbyde kosttilskud og/eller foder, som har en god effekt ved disse tilstande:
- Ledproblemer og smerter
- Leversygdomme
- Blærelidelser
- Nyrelidelser
- Hjertelidelser
- Heling af sår
- Stress
- Angst
- Nytårsangst
- Styrkelse af immunsystemet
- Smerter generelt
Jamen, hjælper det noget?
Alle typer behandlinger, også medicinske og kirurgiske, har deres begrænsninger, men ud fra en vurdering i hvert tilfælde vil vi finde den bedst mulige behandling med så få gener og bivirkninger som muligt. Og den store fordel ved alternative behandlinger er, at der er få eller ingen bivirkninger.
Selvfølgelig kræver et brækket ben operation, det kan ikke sættes sammen med alternativ behandling. Men ved langt de fleste medicinske og kirurgiske behandlinger vil alternative behandlinger være et godt alternativ eller supplement.
Således bruger vi meget laserbehandlinger, fysioterapi, guldbehandlinger, akupunktur og kosttilskud til led- og rygproblemer.
Du kan downloade hele brochuren her.