Vi tilbyder online booking

Vi tilbyder online booking - Se mere



Er det dig vi mangler?

Trives du med en bred vifte af opgaver, og sætter du kvalitet og service i højsædet? Så er det måske dig, som vi søger som vores nye medarbejder.
  • Vi er en smådyrs praksis med tre dyrlæger, en aut. veterinærsygeplejerske, tre veterinærsygeplejerskeelever samt en butiks- og marketing ansvarlig (som går på barsel juni 2021)
  • Vi har en stor Petshop med reception og venteværelser opdelt til hunde og katte
  • God kundeservice og altid smilende medarbejdere er en kerneprioritet for os
  • Vi har travlt men værner om det gode arbejdsmiljø
  • Klinikken har åbent mandag til fredag kl. 8-17

Stillingen vil være på 25-37 timer ugentligt med faste arbejdstider, og vil primært bestå af at passe butik, reception og telefon. Du vil med dine nye kollegaer indgå i et team, hvor tonen er uformel, og humøret er højt.

Omgivelserne på klinikken er orientalsk inspireret, da vores dyrlæge Mogens Hansen er formand for foreningen Dyrlæger uden grænser, som arrangerer gadehundeprojekter i Indien og Thailand.

Du forventes at kunne arbejde selvstændigt og gå til opgaver med engagement.

Derudover ønsker vi, at du er:

  • Positiv og energisk med gode samarbejdsevner
  • Pligtopfyldende, mødestabil og fleksibel
  • Glad for at yde en god service, telefonisk såvel som personligt
  • God til salg og kundeservice
  • God til håndtering af både dyrene og deres ejere og empatisk af sind
  • Lidt af en blæksprutte, som trives i en varieret hverdag
  • Erfaring fra butik eller lignende er en fordel

 

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og løn aftales efter kvalifikationer. 

Ansøgning sendes til vores mail: info@nkdyrehospital.dk