Camilla Gundelach

Camilla Gundelach

Dyrlæge
Email: camilla@nordkystensdyrehospital.dk

Jeg er født i 1986, og er født og opvokset i Espergærde. Ved start på dyrlægestudiet flyttede jeg til København og blev færdiguddannet dyrlæge i januar 2011. Efter endt uddannelse har jeg med årene fået en særlig kærlighed til kattene, og har derfor taget ekstra uddannelse på det medicinske område, med særligt fokus på katte.

Jeg bor privat med min mand Martin, og vores to elskede piger. Vi flyttede fra København til Helsingør i 2016, og vi er enormt glade for at bo i sådan nogle dejlige omgivelser.

Da jeg er opvokset i Espergærde, så det har for mig været som at komme hjem igen – noget jeg sætter enormt pris på. Jeg har hele min familie i Helsingør området og tilbringer meget tid sammen med dem, både til afslapning, hygge og sjove lejligheder.

Vi har også den sødeste, kærligste og mest tålmodige trefarvede kat, Molly, som er min store datters bedste ven, og mit første barn.

Hun er en del af familien og følger os altid på tur.

Jeg har hjertet på det rette sted og når det kommer til jeres kæledyr, er det vigtigt for mig at de kommer først og får det bedst mulige. Jeg vil altid have tid til jer, hjælpe jer med hvad der kan være af problemer, og at gøre dette med den største medfølelse og nærvær. Det er vigtigt for mig at se synlige resultater, samt at vi i fælleskab finder en behandlings form som fungerer for både dig og dit dyr.

Det skal være rart at komme til dyrlægen med sit dyr, man skal være tryg og føle at man bliver forstået.